ER DET BLEVET TID TIL VINTERDÆK?
Kør ind og få skiftet til vinterdæk
Du tænker måske, at det danske vintervejr da ikke er så slemt, så er det virkelig nødvendigt med vinterdæk? Ja er det korte svar. For selvom vintrene ikke giver sne, kan vejene stadig være glatte – også selvom det ikke er til at se.
Har du brug for hurtig og effektiv hjælp til at montere dine vinterdæk? Eller har du måske brug for nye vinterdæk til din fælge?
Kontakt AB Auto for at bestille tid eller book online – vi står klar til at hjælpe dig.
Hvornår er det tid til vinterdæk?
Man kommer ikke udenom, at vinterdæk har en markant kortere bremselængde end sommerdæk, når vinterkulden rammer. Det har stor betydning for sikkerheden – både for dig og dine medpassagerer.
Som tommelfingerregel siger man, at du bør skifte til vinterdæk, når gennemsnitstemperaturen kommer under 7°C. Får du ikke lige holdt øje med vejret, skifter man normalt omkring 1. oktober.
Hvorfor skal man skifte til vinterdæk?
Når du kører med vinterdæk om vinteren, har du et langt bedre vejgreb, end hvis du kører med sommerdæk. Det skyldes blandt andet, at vinterdæk har tusindvis af lameller dvs. små riller, der giver et optimalt vejgreb i sne og slud.
En anden god grund er at det gummi, der benyttes i sommerdæk, begynder at stivne ved 7°C, og det gør vejgrebet dårligere. Vinterdæk har et højere indhold af naturgummi, som gør, at de er mere smidige i kulden – og at du står bedre fast på de kolde veje.
Selvom det ikke er lovpligtigt at skifte til vinterdæk i Danmark, er vinterdæk – uanset hvordan man vender og drejer det – sikrest at køre med om vinteren. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at du får skiftet til vinterdæk.
Få tjek på dine dæk
Når vinteren nærmer sig, og det bliver tid til at skifte sommerdækkene ud, er det en god idé at få tjekket dine vinterdæk, inden de monteres på bilen.
Dæk bliver nemlig slidt med tiden, og kan desuden blive for gamle. Er det tilfældet bør du få udskiftet dine dæk. Har du fået nye dæk på bilen, anbefaler vi, at du får afbalanceret dine dæk og hjul.
Det er også vigtigt, at dine dæk opbevares korrekt. Dæk bør opbevares mørkt og tørt, ellers kan det gå ud over deres tilstand. Vi tilbyder opbevaring af dæk, så du slipper for at optage unødig plads derhjemme.
Kontakt dit AB Auto og hør mere.
Alt du skal vide om vinterdæk
Kan jeg bruge helårsdæk i stedet for vinterdæk?
Et helårsdæk kombinerer egenskaberne fra sommer- og vinterdæk. Hvis der bliver saltet og ryddet regelmæssigt på din rute, kan helårsdæk være en fordel for dig. Dog er selv de bedste helårsdæk ikke lige så gode som vinterdæk, når der for alvor er frost og sne på vejen.
Hvis du kører ofte om vinteren, er den mest optimale løsning at skifte til vinterdæk, da de sikrer dig bedre mod glat føre end helårsdæk.
Hvordan kender jeg forskel på vinterdæk og sommerdæk?
Hvis dine dæk er mærket med et M+S mærke, betyder det, at dækkene er vinterdæk eller helårsdæk. Men vær opmærksom! Der skal også være et bjerg og snefnug-symbol sammen med M+S mærket, for at der er tale om vinterdæk. M+S-mærket alene sikrer altså ikke, at dækket er et vinterdæk.
M+S-symbolet betyder, at dækkets slidbanemønster, gummiblanding og struktur er designet til at have bedre køreegenskaber på sne end et standarddæk.
Kan mine vinterdæk blive for gamle?
Kan dine vinterdæk blive for gamle? Ja, det kan de faktisk, og vi anbefaler, at dit dækmønster er på min. 3 mm. Med tiden bliver gummiblandingen i dækkene nemlig belastet af sne, slud etc., og det går ud over egenskaberne. En tommelfingerregel siger, at vinterdæk kan holde i ca. fem sæsoner eller 5-6 år, men det afhænger af flere faktorer, blandt andet hvor mange kilometer du kører.
Er dine dæk slidte, anbefaler vi, at du bestiller tid til udskiftning af dæk hos AB Auto.
Hvad er reglerne for vinterdæk i udlandet?
Skal du på kør-selv-ferie i vinterferien eller bare til udlandet i vinterperioden? Der kan gælde forskellige regler i udlandet. Du bør følge op på, om du skal have vinterdæk på, samt hvilke regler der er omkring snekæde og pigdæk. Du kan nemlig godt risikere, at dine vinterdæk er lovlige i Danmark, men ulovlige i andre lande.
Spørg dit lokale værksted til råds, hvis du er i tvivl.