Ferietjek: Få styr på bilen inden ferien
Undgå at få brug for gloser som “Mein Auto ist kaputt” og "Non ne vuole sapere di tornare in vita."
Når du siger “god ferie”, stempler bilen ind. Den skal trække læsset, holde hovedet koldt og køre mange hundrede kilometer uden brok. Giv den et ferietjek hos AB Auto, så du kan nyde turen uden at bekymre dig om varm motor, dødt batteri eller blinkende advarselslamper – så kan du i stedet øve dig på udtalen af ¿Cómo llego a la playa?.
Hvorfor vælge et ferietjek?
Et ferietjek er ikke bare sund fornuft – det er din bedste forberedelse til ferie på fire hjul. Bilen bliver typisk tungere læsset, kører længere og arbejder hårdere på kør-selv-ferien. Så lad os tjekke den, inden I kører.
Det handler om:
- Sikkerhed – for dig og dine passagerer
- Tryghed – så du slipper for overraskelser på motorvejen
- Komfort – så ferien starter godt og ender godt
👉 Book dit ferietjek i dag – og kør ferien i møde med ro i maven
Det tjekker vi på værkstedet
Vi gennemgår hele bilen – og kontrollerer bl.a.:
- Lygter
- Motor
- Bremser
- Styretøj
- Aircondition
- Reservehjul/lappevæske
- Forrude (stenslag)
- Sprinklervæske
Og vi tilpasser naturligvis ferietjekket til din bil, og den tur du skal ud på. Så du slipper for at stå i Alperne og google “Vejhjælp på tysk og italiensk”.
5 ting du bør lade mekanikeren tjekke inden kør-selv-ferien
Din bils bremser
Skal du køre i bjerge eller med tungt læs, stiller det andre krav til dine bremser end til de flade strækninger i Danmark. Er dine bremseklodser slidte, bremser de ikke så godt længere, og det kan få betydning for sikkerheden. Du kan læse mere om hvilke tegn på slidte bremser, du skal være opmærksom på her. Er du det mindste i tvivl, er det en god idé at få bilen tjekket inden du kører på ferie.
Tandremmen
Hvis det er ved at være tid til tandremsskift, er det en god idé at få den skiftet inden en lang kør-selv-ferie. Sprænger tandremmen, kan det blive meget dyrt, da motoren oftest tager skade. Du kan se, hvornår tandremmen skal skiftes i din bils servicebog.
Olien
Det er altid en god idé selv at tjekke oliestanden, inden man kører afsted. Men du kan også med fordel få din mekaniker til at kontrollere, om olien trænger til udskiftning, inden I kører afsted på ferie.
Om støddæmperne er slidte
Når du tager på kør-selv-ferie, er bilen for det meste tungere læsset end i dagligdagen. Derfor er det ekstra vigtigt, at bilens støddæmpere fungerer som de skal, da slidte støddæmpere kan give en ustabil kørsel ved ujævnheder i vejene. Det betyder også, at bilen kan skride i skarpe sving, eller hvis du har behov for at undvige noget, der ligger på vejen. Støddæmperne sørger altså ikke kun for en jævn kørsel, men er også vigtige for din sikkerhed.
Airconditionanlægget
Få airconditionanlægget tjekket inden ferien, så du er sikker på, at den virker optimalt. Udover at dit airconditionanlæg holder kabinen i bilen kølig, filtrerer det også luften, der kommer ind i bilen og holder uønskede partikler ude. Kør ind forbi AB Auto og få et airconditionservice inden bilferien.
10 ting du (også) selv kan tjekke
1. Dæktryk og slid – Sørg for, at trykket passer til bilens belastning. Tjek også for revner, buler og slitage på dækkene.
2. Oliestand – Oliestanden skal være mellem min. og max. Tjek også, om olien ser mørk eller brændt ud – så er det nok tid til et skift.
3. Kølevæske – Niveauet skal være korrekt, og der må ikke være tegn på lækager. Mangel kan føre til overophedning.
4. Bremser – Lyt efter mislyde, og vær opmærksom på, om bilen bremser ujævnt. Rystelser eller skæve træk er advarselstegn.
5. Batteri – Er der synlige tegn på tæring ved polerne? Starter bilen trægt? Så er det måske tid til et nyt batteri.
6. Lys – Tjek, at alle lygter virker – både nær- og fjernlys, blinklys og bremselys. Husk også nummerpladelyset.
7. Sikkerhedsudstyr – Førstehjælpskasse, refleksveste og advarselstrekant skal være med – og let tilgængelige.
8. Viskere og sprinklervæske – Dårlige viskere giver dårlig sigt. Fyld sprinklervæske på og test begge dele.
9. Styretøj og ophæng – Unormale lyde eller slør i rattet kan være tegn på slid. Kør en kort tur og lyt.
10. Reservedæk eller lappekit – Tjek at du har det nødvendige udstyr og at det er i god stand og ikke for gammelt.
Derfor skal du vælge AB Auto
Vi bevarer din fabriksgaranti
3 års garanti på både reservedele og arbejde
Personlig service på værksteder i hele landet
Samarbejde med alle forsikringsselskaber
Vi er lokale værksteder – som aldrig på kompromis med kvaliteten.
👉 Book tid nu – det tager kun få minutter, men kan redde hele ferien
Kør på ferie med god samvittighed
Lad os tjekke bilen, så du slipper for at bruge din ferie på værksteder, vejhjælp og værkstedsgloser på fremmedsprog.